Jeg har været medlem af Aalborg Zontaklub siden 2008. Klubben er et meget givende netværk, hvor jeg til stadighed finder stor inspiration og glæde i at mødes med spændende kvinder, der har noget på sinde.
Vores fælles anliggende er Zontas formål, som indebærer at støtte og styrke kvinders livsbetingelser, rettigheder og uddannelse, samt tage afstand fra børneægteskaber og vold mod kvinder.
Jeg har gennem årene også deltaget i nationale og internationale Zonta møder og arrangementer, og hver gang har jeg lært noget om verden, kvinder og mig selv.
De månedlige møder har faglig karakter, som understøtter Zontas formål, og det samme er tilfældet med lokale/nationale og internationale projekter, som medlemmerne tager del i.
Vi søger at gøre en forskel og, og den måde vi arbejder på i klubben, understøtter denne ambition.
Medlemskab af Aalborg Zontaklub kan varmt anbefales
Ina Koldkjær Sølling,
Det er mange år siden , jeg blev medlem af Aalborg Zontaklub, introduceret af min mensendick-lærer, som fortalte mig om organisationen og dens formål.
Formålet – kvinder hjælper kvinder worldwide – og mødet i den lokale klub med energiske, initiativrige og kompetente kvinder fra mange forskellige brancher, med mange forskellige uddannelser og i mange aldersgrupper gjorde, at jeg blev “hooked”. Jeg har derfor været medlem siden 1991.
Jeg har deltaget i mange landsmøder, charterfester og klubmøder rundt om i landet, og det har altid været givende, spændende – og sjovt!
Gennem årene har klubben haft flere forskellige projekter, og det er dejligt at se, at vi kan gavne med vores støtte.
Elsebeth Kolind Schaap
Henriette Rosendal skriver: