Sårbare kvinder

AALBORG ZONTAKLUB DONERER 90000KR. TIL SÅRBARE KVINDER.

Aalborg Zontaklub har nu igen doneret midler til organisationer, der hjælper sårbare kvinder og familier.

Rita Cancino overrækker donationen til Mødrehjælpen

 

Den 25. januar 2022 kunne klubben igen være gavmild.

Klubbens formand Rita Cancino overrakte 50000kr til Mødrehjælpens lokalafdeling i Aalborg. Pengene er givet bl.a. til et julearrangement for sårbare familier. Ruth Samuelsen Mødrehjælpens Lokalforening udtaler: Sidste år var knap 200 børn og voksne fra sårbare familier inviteret til en dag i Aalborg Zoo med underholdning, slikposer mm. Med denne gave kan vi allerede nu gå i gang med planlægningen dette års arrangement.

Pengene er dels overskud fra arrangementet ”Luxus Lopper” i november 2021, dels fra en donation fra Gudrun og Palle Mørchs Mindefond.

Det styrker sammenholdet i klubben og giver stor tilfredsstillelse at engagere os i projekter, der støtter kvinder, udtaler Aalborg Zontaklubs formand Rita Cancino.

Den 17. januar 2022 fik Aalborg Krisecenter 40000kr.

Niels-Jacob Ulstrup, som er leder af Krisecentret udtaler: Vores økonomi er stram og rækker alene til driften, og vi er derfor afhængige af donationer. Vores lokaler trænger virkelig til en ansigtsløftning, så vi er utrolig glade for, at Aalborg Zontaklub tænker på os.

 

 

Karin Olesen overrækker donation til Aalborg Krisecenter

Zonta er en international NGO organisation, der støtter kvinder internationalt, nationalt og lokalt. Aalborg Zontaklub har tidligere støttet lokalt – bl.a. Krisecentret, Mødrehjælpen, Skovparkkollegiet og Bydelsmødrene.

Klubbens næste arrangement holdes den 9. marts 2022 på Folkekirkens Hus, hvor Linnea og Christina fra Moneypenny and More vil give et oplæg om kvinder og investering. Her vil overskuddet bla. gå til forebyggelse af overgreb mod piger og kvinder med udviklingshandicap.

 

Zonta Aalborg