Klubmøde 3. April
Klubbens årsmøde blev afholdt på Svalegården.
Den 8. marts 2024 markerer Aalborg Zontaklub Kvindernes Internationale Dag.
Historiefortælling og musik på Kvindernes Internationale Dag.
Klubmøde 6. Februar
Foredrag om fremtidsfuldmagt, investerings- og formuepleje ved Advokat Helle Birgitte Jensen
Klubmøde 9. Januar
Klubmøde 5. december
Klubmøde 10. november
Ligestillings event på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Aalborg Zonta og goalfive.org
Aalborg Katedralskole sætter fokus på FN’s Verdensmål nr. 5: Gender Equality med eventen ”Grænser for ligestilling” som Aalborg Katedralskole afholder i samarbejde med goalfive.org og Aalborg Zontaklub
Eventen afholdes Onsdag d. 22. november 2023 kl. 8.15-11.30 på Aalborg Katedralskole
242 elever og 10 lærere deltager i eventen
Eventen er en optakt til Orange Dage i Aalborg – ”16 days of activism”
”Grænser for ligestilling” afholdes på 4 gymnasier i Aalborg, Aarhus, Holbæk og Aabenraa
Program for dagen
8.15 – 8.25: Kort præsentation + sammenhæng med ”Orange Days”- ”16 days of activism”. 8.25 – 8.50: Streaming af debat 8.50 – 9.00: Spørgsmål 9.00 – 9.45: Ud for at arbejde i klasserne 9.45 – 10.00: Pause med kage 10.00-11.20: Arbejde i klasserne 11.20-11.30: Afrunding på dagens event, med evaluering mm Dagen indledes med streaming af en debat med deltagelse af en række meningsdannere, herunder Ligestillingsminister Marie Bjerre, Emma Holten m.v.Elevernes arbejder med ligestilling og deres produkter udstilles i følgende butiksvinduer i Aalborg City
|
Orange Days: ”16 days of activism” – Aalborg i Orange – 25. november til 10. december
Den årlige internationale kampagne mod kønsbaseret voldmod kvinder finder sted fra den 25. november, som er FN’s årsdag for afskaffelse af vold mod kvinder, og frem til den 10. december, som er FN’s årsdag for menneskerettigheder.
Hvad sker der ellers i Aalborg
- Aalborgtårnet bliver belyst med orange lys i de mørke timer under kampagnens 16 dage
- Aalborg Kongres & Kulturcenter bliver belyst med orange lys den 25. og 26. november
- Statuen Gåsepigen på Vesterbro får orange tøj på i hele perioden
- I butiksvinduer er der i hele perioden udstilling af orange effekter og kampagnetekster dels om ligestilling udarbejdet af Katedralskolens elever og dels om kønsrelateret vold udarbejdet af Zonta.
- Budskaber på Kommunens infostandere og budskaber på Bussernes infoskærme
- Orange lys i proppen på stjernepladsen
-
Opslag på SOME med oplysningsmateriale, som belyser omfang af og reaktionsmuligheder mod kønsrelateret vold. Materialet relaterer sig bl.a. til– Regeringens handleplaner for afskaffelse af vold i nære relationer og partnerdrab– Ligestillingsministerens arbejde med et sikkert natteliv, særligt for kvinderAalborg Zontaklubs kampagne har fået en fantastisk opbakning fra Aalborg Kommune, andre frivilligorganisationer og fonde. Således har Lykkebo Fonden doneret et beløb til belysning af Aalborgtårnet, og også Melson Fonden har doneret beløb til kampagnen.
Orange lys i Proppen, Stjernepladsen, Østre Havn
Hanne Kræn, bylivsudvikler ved A. Enggaard, har været behjælpelig med at få orange lys i Proppen i anledningen af Orange dage i Aalborg.
Proppen ligger på Stjernepladsen, Østre Havn, som i dag er en smukt og velindrettet plads, indrettet med kunst og omgivet af spændende butikker og restauranter. Indrettet som et samlingssted, som reference til det historiske samlingssted det var tidligere.
Oprindeligt var stjernepladsen et knudepunkt for veje og jernbanespor og dannede samtidig en lille plads, men der også en usynlig grænse for den skarpe opdeling mellem havnearbejdernes og pakhusarbejdernes arbejdsområder langs kajen.
Her havde Proppen en samlende funktion. Proppen var i 60’erne et mindre udsalgssted – et lille firkantet hus, hvor netop havnearbejdere og pakhusarbejdere mødtes over en øl og brændevin. Stedet blev i mange år drevet af Grethe og Frode Bossen.
Klubmøde på Svalegården den 3. oktober 2023.
Der blev fortalt nyt fra de respektive udvalg og fælles spisning.
Foredrag ved sognepræst Hanne Dahl ”Kvinde, kamp og kirke”
Helle Larsen fortalte om distriktsmødet på Island og kommende event i Brisbane.
Klubmøde på Svalegården den 6.september 2023.
Der blev kort berettet fra udvalgene med fokus på kommende arrangement luksuslopper med events 4. november 2023 i Folkekirkens hus.
Medlemsoptagelse af Manon L. Blou.
Helle Jessen holdt foredrag med titlen ” At miste sine forældre – og blive mødt med berøringsangst”. Foredraget blev optaget af tv TV2 Nord. Mange tak til Helle for et meget rørende foredrag.
Aalborg Zonta donerer 25000 kr. til Girltalk
Klubbens netop afgåede præsident Rita Cancino Troncoso og Elsemette Cassøe fra Aalborg Zonta Klub overrakte 7. juni 2023 en donation på 25000 kr. til Girltalk, repræsenteret ved Christina Roe og Anna Beate Holst.
Overrækkelsen foregik i Girltalks lokaler på Stjernepladsen.
Midlerne til donationen blev indsamlet ved Aalborg Zonta Klubs 8. marts arrangement i Folkekirkens Hus. Hvor Den Internationale Kvindedag denne gang blev markeret med et historisk modeshow Glimmer, strutskørter & kvindesag – med Frederikke Heick, hvor De frivillige kvinder i Girltalk fremviste tøjet på podiet.
Dette arrangement var desuden støttet af fondsmidler fra Gudrun og Palle Mørchs Mindefond.
Klubmøde, Sommermøde onsdag d. 7. juni 2023
Kl. 18.00 Vi mødes på Vrå Højskole til rundvisning på Højskolen, rundvisning i kunstbygningen.
Herefter spisning og klubmøde.
Kl. 20.00 Foredrag om kunst udført af kvinder ved Signe Højmark
Klubmøde tirsdag 9. maj 2022 med følgende dagsorden:
Vi mødes på Hovedbiblioteket, Rendsburggade 2
Kl. 18.00: Book talk v. Tine Eggertsen, bibliotekar og formidler |
Klubmøde 13. April 2023 – Årsmøde
Støtteevent – 8. marts 2023
Klubmøde 7. november 2022: Oplæg ved aftenens gæst, repræsentant fra Girl Talk. Læs mere https://www.girltalk.dk/om/om-os/aalborg-lokalafdeling/
Luksuslopper 2022 den 5. november kl. 10-16 i Folkekirkens Hus, Gammeltorv 4, 9000 Aalborg.
Kom og få en god oplevelse. Du kan købe lækre ting, deltage i lotteri og møde billedkunstner Inger Abildtrup Pedersen og guldsmed Birgitte Munch og se dem arbejde. Der vil være cafe og jazzorkester.
Alt er doneret af private og virksomheder. Overskuddet går til Reden Aalborg: Flyer Luksuslopper
Klubmøde 6. oktober 2022: Oplæg om spiseforstyrrelser ved sygeplejerske Inger Becher
Klubmøde Onsdag d. 7. september 2022: Oplæg ved Birgit Lenhart.
Foredrag med Moneypenny and More den 1. marts 2022 i Folkekirkens hus, Aalborg
Overskuddet går til forebyggelse af overgreb mod piger og kvinder med udviklingshandicap (i samarbejde med LEV) og til klubbens andre projekter.
De to spændende kvinder Linnéa Schmidt og Ann-Christina Lykke Motzfeldt vil gennem deres oplæg forsøge at inspirere DIG til at investere.
Moneypenny ønsker at kvinder får større økonomisk frihed gennem opsparing og investering.
Donation til Krisecenter for Kvinder 17. januar 2022, Aalborg
Anne-Lise, Ina, Elsemette og Karin besøgte mandag d. 17. januar 2022 Krisecenter for Kvinder, Saxogade, Aalborg.
Vi mødtes med leder Niels-Jacob Ulstrup for at overrække Aalborg Zontaklubs donation på 40000 kr.
Niels Jacob Ulstrup oplyste: “Donationen vil blive anvendt til at forny vores rammer i den mere rekreative del af vores tilbud, hvor særligt Fællesrum/TV-Stuen trænger til en kærlig hånd.
Den bærer meget præg af, at vi tidligere har fået doneret møbler og udstyr forskellige steder fra. Dermed fremstår den noget usammenhængende og lidt trist i sit udtryk, hvilket vi meget gerne vil have lavet om på. Fællesstuen skal fremstå moderne og imødekommende og inviterer til at man kan slappe af og hygge sig i rummet. Så det er i korte træk der vi vil lægge ressourcerne.”
Vi fik desuden en god og instruktiv snak med lederen Niels-Jacob Ulstrup om krisecentret og det arbejde de gør.
Juleafslutning 1. december 2021 på Latur Deli & Vinbar.
Luksuslopper – EVENT – 13. november 2021 kl. 11-16: Luksus lopper mm.
Læs mere her: Flyer Luksuslopper
Glade Zonta-kvinder efter et godt arrangement, der gør at vi kan donere 50000 kr. til Mødrehjælpen i Aalborg
Medlemsmøde 4. oktober 2021
Mødet startede kl. 18 med velkomst ved Elsebeth med dejlig saft og kanapéer, som hun havde lavet i anledning af sine 30 år i Zonta. Klubben takkede med en buket. Da Frida Still Virum var syg, viste hendes kollega Stefanie Dyrbye rundt i det store atelier på Akvavitvej 23, hvor der var mulighed for at se adskillige interessante og forskelligartede arbejdsformer og kunstværker.
Mødet fortsatte på Café Klostertorvet med informationer fra alle udvalg og derefter spisning
Nogle stemningsbilleder fra aftenen
Afgående bestyrelse pr. 1. juni 2021
Klubmøde d. 1. oktober 2020.
Spændende foredrag med Nina Holst Christensen, Justitsministeriet og Kommitteret i EU ret og menneskeret.
Derefter Kunstauktion over 6 flotte donationer: billeder, bronzeskulpturer og skønne smykker. Alle doneret i anledning af Zonta International 100 års jubilæum i 2019. Auktionen indbragte 21.300kr., som går til Stop Børneægteskaber og de lokale Bydelsmødre.
Klubmøde d. 2. september 2020.
Vi synger Septembers himmel er så blå – stående i flot solskin med Limfjorden i baggrunden.
Vi er på besøg på Galleri Blæst – For the Joy of Art, som ejes af vores medlem Christine Stampe Frøsig.
Sommermøde d. 2. juni 2020.
Sommerfest på Museum for Papirkunst i Blokhus.
Årets sommerfest startede med en vandretur på stranden i Blokhus efterfulgt af et besøg på Museum for Papirkunst. Vi mødte den internationalt anerkendte psaligraf, Bit Vejle, der viste rundt og fortalte om sine værker. Det var en forrygende oplevelse. Aftenen sluttede af med mad i museumscafeen og handel i Butikken.
Det kan varmt anbefales at besøge dette sted.
Medlemsmøderne i april og maj 2020 blev aflyst på grund af Covid-19.
Medlemsmøde d. 3. marts 2020 – Årsmøde.
Medlemsoptagelse af Christina Frøsig Stampe, indehaver af Galleri Blæst, Nibe 0g Jane Skatka, indehaver af Skatka Mode, Åbybro.
Derefter et godt og spændende Årsmøde med status over et begivenhedsrigt jubilæumsår.
Medlemsmøde d. 5. februar 2020.
Efter et kort medlemsmøde i Galleri Jarsbo omgivet af højaktuelle Galschiøts skulpturer, fik vi med museumsinspektør Thea Højvang Rasmussen en interessant rundvisning i Apotekersamlingen i Jens Bangs Stenhus. Aftenen sluttede på SMAEK med dejlig mad og vin.
Medlemsmøde d. 9. januar 2020.
Besøg af Anne Rottbøll, der sammen med sin mand ejer Børglum Kloster. Hun fortalte levende om det store arbejde med at forvalte gods, kloster, kirke og jord samtidig med at de hvert år modtager 30.000 turister. Børglum Kloster danner således rammen om så forskellige aktiviteter som bryllupper, foredrag, friluftsteater, koncerter og kunstudstillinger.
D. 13. december 2019
Bydelsmødrene Løvvangen modtager deres uddannelsesbevis, samt en donation på 20.000 kr. fra Aalborg Zontaklub.
Julefest d. 3. november 2019
En dejlig aften, der blev indledt med bobler i anledning af et medlems 50 års fødselsdag samt medlemsoptagelse af Lena Thomsen. Resten af aftenen god stemning og snak ved bordene med pakkeleg, dejlig mad og vin.
Jubilæumsfest på Svalegården d. 7. november 2019
En festlig Jubilæumsfest med lækker mad og vine og kaffe med avec og gaver til alle. Undervejs festtaler af vores formand Elsemette Cassøe og af tidligere formand Elisabeth Svendsen. Flere fællessange og en overraskende optræden af et medlem fra Zonta Silkeborg og af bakkesangerinde Elsebeth fra vores egen klub. I festen deltog 22 ud af 25 medlemmer samt 6 tidligere formænd for Zonta.
Jubilæumsreception på Svalegården d. 7. november 2019.
20 festklædte Zontians og 6 tidligere Zonta formænd, 3 legatmodtagere og bestyrelsesformand for Gudrun og Palle Mørchs fond var til stede ved receptionen. Festlighederne startede med bobler og snacks og velkomsttale ved formand Elsemette Cassøe.
Derefter var der legatuddeling ved Karin Olsen. Følgende modtog et legat:
Mikaella Ty Ngong, gymnasieelev på Katedralskolen, modtog 4.000 kr. for sin indsats for at få flere kvinder til at uddanne sig inden for naturvidenskab og teknologi.
Dorte Melgaard Kristiansen, ergoterapeut, master i rehabilitering og Ph.D. modtog 8.000 kr. til forskningsprojektet “Livskvalitet og seksualitet hos kvinder med Lichen Sclerosus”
Anna Christine Schirrer, Ph.D, studerende i kulturel antropologi ved Institute for the Study of Human Rights, Columbia University, New York modtog 10.000 kr. i kategorien: Kvinder, der driver forskning indenfor et område, der er til gavn for kvinder. Anna forsker i international ret og betydningen af FN`s menneskerettighedsarbejde.
Formanden omtalte derefter donationerne i anledningen af Zonta Internationals 100 års jubilæum:
30.000 kr. til Zonta Internationals projekt “Stop børneægteskaber”
20.000 kr. til Bydelsmødrene i Aalborg. Disse overrækkes ved et lokalt arrangement d. 19-11.
Arrangement med forfatteren Sara Omar d. 24. september 2019.
En total udsolgt aften med forfatteren Sara Omar i samarbejde med Folkekirkens Hus. Formålet var i anledning af Zonta Internationals 100 års jubilæum at indsamle midler til de to projekter: Bydelsmødre i Aalborg og Stop børneægteskaber. Journalist og forfatter Charlotte Rørth var moderator.
Distrikts- og Landsmøde d. 12-9 til d. 15-9-19.
Der deltog 7 friske kvinder fra Aalborg. Her på vej til Rådhuspandekagerne. I alt 200 deltagere fra Island, Norge, Lithauen og Danmark mødtes og arbejdede for Zontas mål.
Medlemsmøde d. 4. september 2019
Lise Andersen fortalte om sit arbejde som sundhedsplejerske i Yemen, Thailand og Uganda.
Medlemsoptagelse af Jeanne Strunck.
Sommermøde d. 6. juni 2019
Medlemsoptagelse af Mette Villadsen. Tapas og Vin i Gittes Galleri. Foredrag om Street-Art.
Besøg i Aalborg Lufthavn d. 4. april 2019.
“De gule veste” på et spændende besøg i Aalborg Lufthavn.
Medlemsmøde d. 3. januar 2019
Optagelse af nyt medlem Henrietta Haukrogh.
Årets sidste medlemsmøde – Julemødet 2018
Julemøde hos Agnete med medlemsoptagelse af Gitte Jarsbo og Dorte Holdgaard.
Medlemsmøde d. 8. november 2018.
Zonta Aalborg havde besøg af to kvinder, der begge driver spændende virksomheder. Lone Christensen, https://www.aktivguld.com/da, der fortalte om diamanter og sit arbejde som diamanthandler. Birgitte Munch, https://www.birgittemunch.dk, der anvender diamanterne, når hun fremstiller de meget spændende og smukke smykker.
Medlemsmøde d. 4. oktober 2018.
Vi havde besøg af Zontians fra naboklubberne Zonta Viborg, Aarhus ll og Silkeborg, som fortalte om deres projekter og arbejdet med at samle penge ind til projekterne. Der er mange spædede muligheder. Vi arbejder videre med at skaffe penge og finde gode formål at støtte.
Vi fejrede også at vores medlem Ulla Kürstein Jensen har været medlem af Zonta i 25 år. Hun fik overrakt et diplom og en buket af vores formand. Tidligere medlem Birthe Brams, der var mentor for Ulla for 25 år siden, var inviteret med og holdt en fin tale for Ulla.
Landsmødet i Næstved d. 21-23 september 2018.
Fra Aalborg Zonta Klub var vi en delegation på 6 raske kvinder, som deltog i landsmødet i Karrebæksminde i dagene 21-23 september 2018. Det var et godt og konstruktivt landsmøde, omgivet af en hyggelig fredag aften i private Zonta-hjem, spændende foredrag om Maternity Foundation og en dejlig fest lørdag aften. Stor tak til Næstved Zonta Klub for et godt arrangement.
Og vi havde også god gang i salget af vores nye Zonta-tørklæder.
Medlemsmøde d. 6. september 2018.
Zonta Aalborgs første møde efter sommerferien startede med den spændende film om LO´s formand Lizette Risgaard. Vi var så heldige, at HK-Aalborgs formand Mette Lynggaard Pedersen efter filmen ville dele sine lokale erfaringer med arbejdet på topplan i fagbevægelsen. Det var en spændende aften.
Medlemsmøde d. 3. maj 2018.
Medlem af vores klub, juridisk direktør i Spar Nord Karin Duerlund, var værtinde for en super interessant og tankevækkende aften i Spar Nords hovedsæde. Niklas Andersen, forretningsudvikler i Spar Nord, tog os med på en fremtidsrejse. Tankevækkende hvor hurtigt tingene udvikler sig. Bliver bankrådgiveren erstattet af en app? Karin fortalte derefter om, hvorfor Spar Nord er lykkedes med at udvikle sig til Danmarks 5. største bank.
Medlemsmøde d. 5. april 2018.
Spændende aften med besøg af Borgmester Birgit Hansen, der fortalte om at være kvinde og borgmester- og om hvordan hun ser forskel på mænd og kvinder i politik.
Det var også en aften, hvor vi kunne optage endnu et medlem Anne-Lise Schou.
Medlemsmøde d. 1. februar 2018.
Malene Urup, retspræsident for Byretten i Aalborg, fortæller om Retten og arbejdet som leder af denne. Derefter fik vi en rundvisning i Byrettens lokaler.
Medlemsmøde 4.januar 2018.
Den 4. januar 2018 holdt Aalborg Zonta Klub 80 års fødselsdagsfest. Der var gæster fra naboklubberne Viborg, Århus 1. og Silkeborg. Eva Nielsen, som er historiker og tidligere distrikts- og landsformand, nu Esbjerg Zonta Klub, holdt et indlæg om Zontas historie. Tidligere medlem i Aalborg, nu Århus 1., Hanne Friis fortalte om Aalborg Zonta Klubs historie.
Medlemsoptagelse – velkommen til Christina og Kirsten i vores klub.